Hvorfor øjenkontakt-øvelsen ?
Øjenkontakt betyder: ”kig på mig, når jeg siger dit navn, jeg har yderligere information til dig” Øjenkontakten bruger vi for bl.a, at lære hunden sit navn og blive glad for, at reagere på det. Øjenkontakten forstærker indkaldet – hunden er mere motiveret for, at komme når vi kalder ! Øjenkontakten forstærker under lineføring og styrker kontakt, samt samarbejdet mellem hund og ejer.
Hvad skal jeg huske under øvelsen ?
Øvelsen er delt op i tre trin. Hunden er fri under heleøvelsen, som betyder, at den selv bestemmer om den sidder, står eller ligger ned. Det er vigtigt, at man først går videre til det næste trin, når hunden er absolut sikker i detforrige trin. Timingen af godbidden er meget vigtig (0,5 – 3 sekunder for, at opnå, at hunden forbinder godbidden med det du ønsker at belønne, i dette tilfælde øjenkontakten) !
Vær opmærksom på dit eget kropssprog, stå ikke bøjet hen over hunden og undgå for lang og intensiv øjenkontakt, som hunden kunne opfatte, som truende og ubehagelig. Blink, smask, vend blikket væk et øjeblik, hvis hunden giver udtryk for lettere ubehag. Sådan viser man venlighed og at man ikke har i sinde at være truende. (hundesprog)
Øvelsen:
Trin 1
Vis hunden en godbid. Træk den derfra op til din egen hage og sig hundens navn. I samme øjeblik hunden tager øjenkontakt til dig, belønnes hunden med ”dygtig” oggodbidden. Husk timing!
Trin 2
Som trin 1, her holdes øjenkontakten lidt længere. Du bevæger dig nu lidt fra side til side (1, 2 eller 3 skridt – dog mindre i starten). Hunden må gerne følge med og samtidig holde øjenkontakt, eller blive, hvor den er og blot holde øjenkontakt med dig derfra.